fredag den 4. januar 2008

Endelig en endelig projektbeskrivelse

Session: Fredag 04/01-08 kl. 9-15
Deltagere: Elvar, Ebbe, Henrik

Sessionens formål:
1. Formulere den endelige projektbeskrivelse
2. Bygge de sidste lego modeller til vores opstilling.
3. Færdiggøre design af vores robot og bygge den.

1. Endelig projektbeskrivelse
Vores projekt tager udgangspunkt i First Lego League projektet fra 2003 - Mission Mars.
Vi vil i denne opgave dog ikke ligge vægt på den hastighed hvormed vi kan løse opgaverne, eller hvor mange point vi kan indsamle. Vi ønsker dog stadig at lave en robot der kan løse opgaverne som foreskrevet i regelsættet.

Vores kerneproblem baserer sig derimod på den observation, at størstedelen af de grupper der er med i First Lego League projekter, ikke har nogen fejlkorrektions mekanisme indbygget i deres robots adfærd. Det vil sige at hvis en robot kommer galt afsted eller farer vild på en eller anden måde, løfter gruppedeltagerne simpelthen robotten af bordet tilbage til startstedet og prøver igen. Set fra et pointmæssigt synspunkt i konkurrencen er dette en effektiv løsning. Men set fra et rent teknisk synspunkt er dette hverken ikke en særlig køn eller interessant måde at gribe tingene an på.

Vores fokus vil derfor primært være på at implementere en navigerings algoritme, således at vores robot altid kan finde tilbage til et af flere specifikke referencepunkter. Dermed kan vi bruge dette som basis for fejlkorrektion ved simpelthen at prøve forfra hvis vi finder ud af at noget går galt under udførelsen af en opgave.

Mission Mars spillepladen er specielt velegnet til netop dette formål pga. dens indtegnede højde og breddegrader. Vores endelige mål er at få en robot der løser alle opgaverne uden nogen menneskelig indgriben. Dog vil fokus være på den algoritme der finder tilbage til basen, da vi arbejder indenfor en givet tidsramme.


2. Færdiggørelse af legomodeller
Vores spilleplade står nu klar, med alle legomodeller bygget efter specifikation. Et billede kan ses her:

En beskrivelse af alle elementerne på spillepladen og de opgaver der skal løses kan ses her:
http://80.89.35.72/challenge2003/dansk/oppdrag.html


3. Design og færdiggørelse af robot.
Vores initielle design for vores robot kan ses på nedenstående billeder:


Opbygningen følger den standard NXT opbygning som vi kender det. Vi har tilføjet en 3. motor der styrer en arm der kan løftes og sænkes. Lidt ligesom en gaffeltruck. På denne måde håber vi på, at vi kan bruge den til både at løfte, feje, skubbe og trække.

Ingen kommentarer:

Bidragydere